Udpluk-af-mail-efter-festen

Så kom dagen, d. 23. sept., hvor jeg igen skal gense mine gamle klassekammerater. Hvad forventer jeg? Jeg er lidt bekymret. Kan jeg genkende dem? Hvad siger jeg til nogen, jeg ikke har set i 25 år? Nu bor jeg i Møldrup, så der var ikke det store transportproblem. Skolen kender jeg, da jeg har 4 drenge, der har gået der. Kl 13.50 drager jeg afsted, ren, nyfriseret med sommerfugle i maven. På vej derop er der stor tilstrømning. Jeg indhenter èn, der nok har det ligesom mig. Hun kommer også oprindelig fra Roum. Vi går mod hovedindgangen. Trængselen bliver større. På vej ind af døren ser jeg i glimt Niels Martin Poulsen. Han har travlt med at sige velkommen, men kan ikke overkomme at trykke alle de hænder. Hvor går jeg hen? Ene ukendte, men der står min fætter Birger jo! Hen og hilse og så lidt small-talk: "Nå! du er her også" På internettet har jeg set, at min årgang skal samles i Sognesalen(kulturhuset), så jeg bevæger mig den vej i trængselen. Forbi klassebillederne, hvor der er en kødrand af mennesker. Da jeg kommer ind i sognesalen, står der 3 unge mennesker i en bar til venstre og til højre er der masser af lækre kager. På IT er jeg registreret som 1957, så jeg bemærker, der er et bord med det årstal. Her placerer jeg mig. Ingen kendte i nærheden tror jeg. Men pludselig dukker der en herre op, der vil hilse på mig. Jeg kikker. Så er der noget med smilet og øjnene. Gunnar! selvfølgelig!. Efterhånden dukker der flere op, og vi kommer til at diskutere årstallet 1957. Nogle mener vi blev konfirmeret i 1958 og andre hælder til 1957. Så samtalen glider let igang, medens hjernen bliver bombarderet med ting fra ens skoletid. Vi taler om dem, der ikke er her mere og Harald, hvis dødsannonce var i avisen idag. Også de der er levende, men ikke mødte op, fik nogle ord med på vejen. Så ankom Ingerlise, der er frisør. Straks blev emnet:"Vores hår", farven og det der er væk. Det er hårdt ved hovedet, alt det husken, så jeg driver lidt væk. Jeg er ude ved indgangen og skrive mit navn i gæstebogen og købe jubilæumsbogen. Jeg tænker lidt på Leif Ragn Jensen, der stod på en stige og malede dyrefrisen i vores spisesal. Jeg tænker på duften af madpakken, den halve kartoffelmad, og Gurli, der altid gik og trådte mig i hælene, når vi gik i rækker ind fra skolegården. På "I østen stiger solen op" med Klausen som forsanger, og alle mere eller mindre friske. Og på det nye asfalt i skolegården, der gav sår på knæet. Tilbage i sognesalen igen, beslutter vi os for en rundtur i det gamle. Vi skal se vores gamle klasseværelse igen. Vi er uenige om, hvor det findes. Vi drager afsted i samlet flok. Først kom vi til musiklokalet. Her var vores første klasselokale. En fra de næste klasser opklarer sagen for os. Vi flyttede hvert år og endte nede ved fysiklokalet i 3. real. Så faldt der ro over gruppen og nogen kunne huske Klausens kontor og lærerværelset, men alt var åh! så forandret. Nu går vi til gymnastiksalen. Den er som den altid har været. Ja! se! bommene det er de samme. Ak ja! og sådan kan jeg blive ved men jeg vil slutte af med min livsfilosofi." Hav fødderne i fortiden, kroppen i nutiden og tankerne i fremtiden"

Uddrag af e-mails, vi har fået efter festen:
Hej Lars, Per, Niels Martin og Knud Aage! Tusind tak for en fantastisk jubilæumsfest! Det var en helt kanon-go' dag og aften hvor der var rig mulighed for både at få snakket, hygget, grinet, genopfrisket gamle minder og drukket og danset............ ...........og det tror vi helt bestemt at ALLE gjorde. Har i hvertfald mødt flere mennesker med minimal stemmekraft og energi idag søndag ;o) og det må vel tyde på, at der har været festet godt og grundigt igennem. ALT klappede perfekt og I havde formået at få skabt rammerne hyggelige og indbydende, selv om det godt kan være svært, når så mange mennesker skal "stuves" sammen på forholdsvis lidt plads. Selv serveringen af lækker mad til 1312 personer gik gnidningsløst. Sådan en fest kan kun lade sig gøre med stor ildhu og overblik fra planlæggernes side - og det synes vi, at I har klaret til UG med kryds og slange! Godt gået!!!! Igen tak for en skøn fest - vi er klar igen til næste jubilæum! Det være sig 60 - 75 eller 100 år! Mette Madsen og Lone Hjort 8.D konf.årgang 1980
Til festudvalget! Tusind tak for sidst. Det blev en kanonfest med god musik, god mad og en masse snak med glade mennesker. Alt forløb godt, og I kan kun være tilfredse og stolte over den gode fest, som I har arrangeret! Alt i alt en dejlig og uforglemmelig aften! Anette G	Først rigtig tusind tak for sidst. Det var en kanonfest. Jeg har en hilsen fra mine overnattende gæster. De har haft en rigtig god fest alle. Jeres store arbejde har ikke været forgæves. Endnu engang tak for festen.. Der bliver aldrig en fest af samme målestok i Møldrup. Annette
Tak for en kæmpestor oplevelse. Det var vel nok overvældende at møde alle disse ’gamle’ ansigter, de fleste i vores årgang (80) faktisk ikke set siden vi gik ud af skolen. Vi har nemlig slet ikke været samlet siden. At det var meget overvældende og spændende, var en oplevelse vi alle var enige om. Ligesom vi var enige om at afviklingen af arrangementet var imponerende problemfrit og velorganiseret. Det skal i have tak for. Lars T.
Tak for en uforglemmelig klassefest. Især en stor tak til jer der påtog jer opgaven med at planlægge, arrangere og gennemføre "den store klassefest". Alle dem jeg talte med var enige i at vi kun kan beundre og have stor respekt for energi og det store stykke arbejde I har lagt i at holde så formidabel en fest for alle os andre. Her et par dage efter sidder man stadig og har svært ved at fordøje oplevelsen. Gamle minder blev genopfrisket, der blev snakket om både dengang og hvad der er sket siden. Og skolekæresterne, det er jo et kapitel helt for sig selv. Endnu en gang tak til jer alle for at gøre "den store klassefest" så fantastisk Bent S..
Kære Alle jer der var med til at tilrettelægge og afvikle Klassefesten Det er et kæmpe arbejde I har haft med at finde alle os "gamle elever" Jeg var meget glad for at få mulighed for at møde mine gamle klassekammerater, som jeg ikke har set i over 40 år. - bortset fra de 4 som jeg mødte sidste år til skolefest i Tostrup. Det var godt at få fyldt nogle huller i hukommelsen og pludselig få repeteret sjove (og pinlige)oplevelser fra dengang. Rigtig dejligt også at hilse på min favoritlærer Jensbye - han har siden min skoletid stået for mig som idealet af en lærer. Jeg har forsøgt i mit arbejde som underviser efter bedste evne, at efterleve hans dejlige måde at undervise på. Tak for det Jensbye. Der var desværre nogle, jeg ikke fik snakket så meget med, fordi festen var så god og musikken spillede. Jeg ved ikke hvor i landet, de befinder sig. - har I tænkt på evt. at lave et chat room? så kunne vi måske få kontakt med hinanden. En mailliste - er måske en anden mulighed? Forøvrigt har det også været rigtig dejligt at følge med på listen af tilmeldinger før festen - hjemmesiden er rigtig god og nem at manøvrere i. Tak for en herlig oplevelse Bente konfirmationsårgang 62
d.26.9.06 Tak for en god fest! Nogle strøtanker omkring skolejubilæet fra en elev, der var på det første hold, der tog "almindelig forberedelseseksamen" fra Møldrup skole: Så kom dagen, d. 23. sept., hvor jeg igen skal gense mine gamle klassekammerater. Hvad forventer jeg? Jeg er lidt bekymret. Kan jeg genkende dem? Hvad siger jeg til nogen, jeg ikke har set i 25 år? Nu bor jeg i Møldrup, så der var ikke det store transportproblem. Skolen kender jeg, da jeg har 4 drenge, der har gået der. Kl 13.50 drager jeg afsted, ren, nyfriseret med sommerfugle i maven. På vej derop er der stor tilstrømning. Jeg indhenter èn, der nok har det ligesom mig. Hun kommer også oprindelig fra Roum. Vi går mod hovedindgangen. Trængselen bliver større. På vej ind af døren ser jeg i glimt Niels Martin Poulsen. Han har travlt med at sige velkommen, men kan ikke overkomme at trykke alle de hænder. Hvor går jeg hen? Ene ukendte, men der står min fætter Birger jo! Hen og hilse og så lidt small-talk: "Nå! du er her også" På internettet har jeg set, at min årgang skal samles i Sognesalen(kulturhuset), så jeg bevæger mig den vej i trængselen. Forbi klassebillederne, hvor der er en kødrand af mennesker. Da jeg kommer ind i sognesalen, står der 3 unge mennesker i en bar til venstre og til højre er der masser af lækre kager. På IT er jeg registreret som 1957, så jeg bemærker, der er et bord med det årstal. Her placerer jeg mig. Ingen kendte i nærheden tror jeg. Men pludselig dukker der en herre op, der vil hilse på mig. Jeg kikker. Så er der noget med smilet og øjnene. Gunnar! selvfølgelig!. Efterhånden dukker der flere op, og vi kommer til at diskutere årstallet 1957. Nogle mener vi blev konfirmeret i 1958 og andre hælder til 1957. Så samtalen glider let igang, medens hjernen bliver bombarderet med ting fra ens skoletid. Vi taler om dem, der ikke er her mere og Harald, hvis dødsannonce var i avisen idag. Også de der er levende, men ikke mødte op, fik nogle ord med på vejen. Så ankom Ingerlise, der er frisør. Straks blev emnet:"Vores hår", farven og det der er væk. Det er hårdt ved hovedet, alt det husken, så jeg driver lidt væk. Jeg er ude ved indgangen og skrive mit navn i gæstebogen og købe jubilæumsbogen. Jeg tænker lidt på Leif Ragn Jensen, der stod på en stige og malede dyrefrisen i vores spisesal. Jeg tænker på duften af madpakken, den halve kartoffelmad, og Gurli, der altid gik og trådte mig i hælene, når vi gik i rækker ind fra skolegården. På "I østen stiger solen op" med Klausen som forsanger, og alle mere eller mindre friske. Og på det nye asfalt i skolegården, der gav sår på knæet. Tilbage i sognesalen igen, beslutter vi os for en rundtur i det gamle. Vi skal se vores gamle klasseværelse igen. Vi er uenige om, hvor det findes. Vi drager afsted i samlet flok. Først kom vi til musiklokalet. Her var vores første klasselokale. En fra de næste klasser opklarer sagen for os. Vi flyttede hvert år og endte nede ved fysiklokalet i 3. real. Så faldt der ro over gruppen og nogen kunne huske Klausens kontor og lærerværelset, men alt var åh! så forandret. Nu går vi til gymnastiksalen. Den er som den altid har været. Ja! se! bommene det er de samme. Ak ja! og sådan kan jeg blive ved men jeg vil slutte af med min livsfilosofi." Hav fødderne i fortiden, kroppen i nutiden og tankerne i fremtiden" de bedste hilsener og tak GRETHE THOUGÅRD
TUSIND TAK til jer, som gjorde det store tænksomme og praktiske arbejde, der gjorde det muligt for alle os andre at have en dejlig oplevelse: Lørdag den 23. September 2006. Jeg havde glædet mig, og begyndte også at mærke nervøsiteten, da jeg sammen med min søster nærmede mig Møldrup Skole. Hvordan ville det blive at møde sine gamle klassekammerater, som jeg ikke havde set i 40 år... Det blev et rørende møde: Genkendelse gennem 40 år, hvor tidens tand har gnavet i os alle - og alligevel genkendelse gennem øjne og smil: Mærkeligt og varmt. Vi fik os præsenteret lidt for hinanden, talt lidt om dem, der var der, og dem der manglede. Fandt vores plads blandt de mange festborde, og vinen og maden gjorde sit til den gode stemning. PIGER: Det var skønt og sjælsomt at ses med jer igen, og genkende nogle gamle takter imellem os: Den samme generthed, den samme latter. Blandet med det nye og overraskende. Gåturen - i den lune sensommeraften - til Fru Nielsens gamle skole, hvor vi gik i 1.klasse... DRENGE: I er blevet meget sjovere at tale med, end i skoletiden :-) Og så dansede I så godt, at jeg følte mig ung igen en stund. En af jer sagde i en pause i dansen: Tænk hvis der blev en fest igen om 10 år, så ville vi være pensionister. Ja, og så er livet faktisk ikke så langt, som det engang føltes. Efter dette lille filosofiske øjeblik dansede vi videre til TV2`s første kærester på månen. Det blev vi ikke, men pyt der var magi i luften (igen) den aften på Møldrup Skole. TUSIND TAK Else Brøndum Årgang 64.